Spidshalet bæltefinke
Spidshalet Bæltefinke. Peophila acuticauda hecki
Størrelse:
Mindst 17 cm. Incl.halefjer
Farve og Tegning:
Fra næbroden, over issen og hovedet, samt kinderne - sølvgrå, der går over i en mere blållig grå, på baghovedet og nakken. De sorte tøjler skal være af samme bredde, som øjet og være skarpt afgrænset. Dendråbeformede (pære formede) strubeplet er dybsort og begynder ved basis af undernæbet. Svingfjerene er brune med lyse sømme, vingedækfjerene er mere brungrå. Bryst, flanker, bug og ved gattet, er den lysebrun med et vinrødt skær. Overgumpen hvid. Den sorte lårtegning som fortsætter over ryggen i et smalt bånd, skal når man ser fuglen fra siden, danne en sejlformet plet der skal fremtræde skarp og afgrænset. Overhaledækfjerene er hvide, underhaledækfjerene er mere cremfarvet. Halen og de to forlængede halefjer er sorte. Benene er røde med rødlige kødfarvede negle. Næbet koralrødt. Øjnene mørkebrune.
Kønsforskel:
Ingen sikker kønsforskel udover hannens sang, men 1,0 har som regel længere halefjer og større strubeplet.
Udbredelse:
Det nordlige Australien fra Derby i vest til carpentar bugten i Øst, hvor Spidshalet bæltefinke ( (nominatformen) den med gul næb) lever i den vestlige del af udbredelsesområdet, mens Hecki Spidshalet Bæltefinke lever i den østlige del.
Under beskyttede forhold:
En fredelig fugl der i voliere kan holdes sammen med andre finkefugle af samme størrelse, hvis man vil lave et succesfuldt opdræt bør man nok holde dem parvis i kasse bur. Som reder kan anvendes en lukket kurve rede eller en halvåben redekasse, af rede materiale kan man bruge tørt græs eller kokostrevler. Som foder gives der som basisfoder en god frø blanding der kan supleres med ægge foder og spiret frø, grit, vitaminer og vand må aldrig mangle.
Yngleforhold:
God ynglefugl. Antagelig den bedste blandt bæltefinkerne, der lægges normalt 4-6 æg pr kuld.
Kønsforskel:
Der er ingen ydre kønsforskel. Gulnæbet Spidshalet bæltefinke. Poephila a. acuticauda. Den gulnæbede er som beskrivelsen for Hecks Spidshalet Bæltefinke, den afviger kun med et strågult næb
Anerkendte mutationer af Spidshalet Bæltefinke:
Farve Arvelighed:
Brun Kønsbunden, Isabel Ressesiv, Creme- Ino Ressesiv Grå Ressesiv.
Af Bent Møller
Korthalet bæltefinke
Korthalet et bæltefinke. Poephila cinta cinta.
Udbredelse:
Fra Cairn til nordlig New Wales i syd.
Yngleforhold:
En fortrindelig ynglefugl, der normalt lægger 4-6 æg pr. kuld, større kuld kan forekomme.
Farve og tegning:
Isse, hovedets sider og nakke lysere eller sølvgrå, tøjler, hage, strube og forhals sorte. Ryg og vinger gråbrune, overgump og overhaledækfjer hvide. Bryst og kropsider lysebrune og sidernes nederste del en seglformet plet, som fortsætter over ryggen i et smalt bånd. Den strubeformede strubeplet skal udgå fra basis af undernæbet og være af samme bredde. Tøjlerne skal være af samme bredde som øjnene og være skarpt afgrænset. På bugen og mellem benene er den cremehvid. Halefjer er sorte med cremefarvede underhaledækfjer. Ben røde med kødfarvede negle. Næb sort. Øjne mørkebrune.
Størrelse:
12 cm.
Kønsforskel:
Der er ingen ydre kønsforskel.
Anerkendte mutationer af Korthalet Bæltefinke, farve og arvelighed:
Brun Kønsbunden
Isabel Ressesiv
Creme- Ino Ressesiv
Diggels Bæltefinke Poephila cienta atropygialis:
Diggels Bæltefinke er en underart af Korthalet Bæltefinke.
Udbredelse:
Cap York-halvøen i det nordlige Australien til Carins
Yngleforhold:
Er en fortrindelig ynglefugl, der lægges normalt 4-6 æg pr. kuld. Større kuld kan forekomme.
Tegning:
Diggels bæltefinke har samme tegning som korthalet bæltefinke! Dog er den korthalede bæltefinkes hvide overgump og overhaledæk-fjer, udskiftet med sort overgump og sorte overhaledækfjer.
Krydsninger:
Ved krydsning mellem korthalet bæltefinke og Diggels bæltefinke vil der være mere eller mindre hvidt på overgump og overhaledækfjer. Hunnen vil have meget markant mørke vinger. Sådanne krydsninger findes i naturen, men bør holdes i rene underarter. De bør aldrig kaldes bastarder. Spor af krydsninger kan spores i mindst 10 år. Disse spor bør påtales, men evt. præmiering på udstilling kan finde sted blot med en påtegning om at disse findes i naturen.