Generelt Zebrafinker
Navnet: Zebrafinken har det latinske navn Poephila Guttata Castanotis og må ikke forveksles med den race der kommer fra de små sundaøer(flores, Sumba og Timor) og som har det danske navn Timor Zebrafinke og det latinske navn Poephila Guttata Guttata. I det efterfølgende er det dog førstnævnte zebrafinke der relateres til.
Herkomst: Zebrafinken er udbredt over næsten hele det australske kontinent med undtagelsen af Kap York halvøen, det sydlige queensland, det sydlige og sydvestlige Australien. Zebrafinken er en udpræget flokfugl i Australien og mange par yngler tæt sammen .
Domesticeret: Zebrafinken har været holdt under beskyttede forhold i så mange år og har dannet så mange mutationer, at den regnes som en domesticeret pragtfinke.
Burforhold: Da zebrafinken er opdrættet under beskyttede forhold i så mange år, er det ikke et krav, at de holdes i små flokke for at få dem til at yngle, og hvis man ikke holder zebrafinker med henblik på udstilling, er det et flot syn at se en flok zebrafinker flyve i en voliere. Hvis man sørger for tilpas mange reder eller giver zebrafinkerne mulighed for selv at kunne bygge reder i grene og buskads, vil den belønne dig med mange unger. Hvis man ønsker at opdrætte zebrafinker med udstilling for øje, er man nødt til at holde dem parvis i kassebure, idet det her er nødvendigt at få bestemte fugle til at give unger under kontrollerede forhold. Kasseburene bør ikke være mindre end 40-50 cm lang, 30-40 cm dyb og 40-50 cm høj, men helst større hvis det er muligt. Vedr. volierer kan de aldrig blive for store, men altid afpasses efter det antal fugle det skal opholde sig der.
Burindretning: I bure skal der være 2-3 pinde placeret således, at en laveresiddende fugl ikke kan tilsmudses af en fugl på en højere pind. Pindende skal være af varierende størrelse og naturpinde er meget velegnet ellers brug alm. rundstokke af varierende størrelse, fra 10 – 16 mm. For at lette rengøring af buret kan der i bunden af buret lægges en avis og derpå sand.
Voliereindretning: En voliere må ikke være åben på alle sider, men der skal være en bagvæg som kan give fuglene tryghed. Hvis vi f.eks tager en voliere på 3 m lang og 1 m bred og 2 m høj, kan jeg foreslå, at den bagerste 1/3 overdækkes og at de underliggende sider er lukket med fast væg, således at kun de 2 yderste meter har ”åbne sider og tag, Som nævnt tidligere er der ingen begrænsning i volierens størrelse, blot man altid husker at fuglene skal have mulighed for at komme i tørvejr og kunne opholde sig et sted, hvor der ikke er træk. Man kan plante forskellige buske og træer i volieren, men spørg lige en gartner eller læs i en bod om fugle, hvilke planter der er velegnede. Bundlaget i volieren kan være sand, jord eller græs eller? Vær opmærksom på, at fuglene foretrækker de pinde der sidder højt i volieren hvorfor det er en god ide at anbringe de højeste pinde i den del af volieren der er overdækket, så fuglene naturligt vælger at overnatte her.
Bade- og drikkevand: Fuglene skal altid have adgang til rent vand og skal have frisk vand hver dag. Zebrafinker elsker at bade så giv dem mulighed for det. I en voliere er det let at give dem en stor vandskål med en vanddybde ikke over 3 cm, men er de i bur, er det en god ide at give dem mulighed for at bade i et fuglebadekar eller en skål der er stor nok. For at sikre at der er rent vand til rådighed kan et pumpeglas anbefales.
Foder: Der gives en god tropefugleblanding, men vær opmærksom på at den dyreste blanding godt kan være den billigste i længden, idet den har et bredere indhold ag forskellige frøsorter. Man kan også spire tropeblandingen. Fuglene skal altid have adgang til grit/knuste strandskaller hele året. Når der er unger skal fugle have et opmandningsfoder som kan købes færdigt klar til brug. Som et ekstra tilskudsfoder kan gives hirsekolber som fuglene er meget glade for.
Grønt og frugt: Ikke alle zebrafinker tager grønt og frugt, men det varierer, så prøv alligevel at give mælkebøtter, hønsetarm, salat (må ikke være våd), æble eller revet gulerod som mine zebrafinker i perioder kan lokkes til at tage.
Sammensætning: Zebrafinker kan gå i flok og også holdes sammen med andre tropefugle, men vær dog opmærksom på, at enkelte par kan finde på at jagte andre fugle når de yngler. Når det gælder udstillingsopdræt, er det optimale at parret holdes alene i et kassebur. Udenfor yngletiden er det en fordel at dele udstillingsfuglene således at hanner holdes for sig og hunner for sig.
Farvernes arvelighed:
Dominant arvelighed:
Grå Pastel
Sortmasket
Toppet
Gråkindet
Kønsbunden arvelighed:
Brun
Hvid med tegning
Lysrygget
Recessiv arvelighed:
Hvidbrystet
Hvid
Broget
Orangebrystet
Sortkindet
Agat
Isabel
Eumo
Phino
Gul næbbet
Intermediær:
Sortbrystet
Kønssortering: Det er let at kønsbestemme zebrafinker, idet hannerne almindeligvis har brystbånd og zebrategning på brystet, orange kindpletter og en orange flanketegning med hvide pletter, disse kendetegn er ikke til stede hos hunnerne. Hos enkelte mutationer kan dele af hannernes tegning mangle, f. eks hvidbrystet, men de øvrige tegninger er til stede. Hos hvide zebrafinker skelnes hannen på, at den har et lakrødt næb hvorimod hunnens næb er svagere farvet.
Avlsfugle: Fugle der skal bruges bør være ca. 1 år gamle, være i en god kondition og med en stram glansfuld fjerdragt. Man kan vælge at lade fuglene selv parre sig ud ved at lukke flere hanner og hunner sammen i et større bur eller voliere. Fuglene bør bære en plastring af forskellige farver, så man lettere kan se hvem der holder sammen og danner par. Den anden metode er, at man selv sammensætter det par der skal yngle sammen i kasseburet, men fugle der selv har udvalgt partner giver oftest flest unger.
Ringmærkning: Hvis man avler med udstilling for øje skal ungerne ringmærkes, dette bør ske når ungerne er 8-10 dage gamle, er de for unge, falder ringen af igen og er de for gamle, kan den ikke sættes på. Ved køb af ringe kan man få en skriftlig vejledning i påsætning af de faste ringe.
Register: Hvis man avler med udstilling for øje skal ungerne ringmærkes med en fast ring som fås hos DZK eller hos LDF. Der kan derved også laves egentlige stamtavler på fuglene.
Redeforhold: Hvis man benytter kassebure er en redekasse på 10 x 10 x 15 cm høj og med den øverste 5 cm åben, særdeles velegnede. I voliere kan de også benyttes, men også store kurvereder er velegnede. Får zebrafinkerne mulighed for det, vil de i en voliere med grene også selv prøve at lave en reder hvis der er egnede grene til at støtte reden. Et meget benyttet redemateriale er kokustrevler, men græsstængler kan også bruges. Nogle par vil gerne fore reden og anvender små fjer eller andet blødt redemateriale, pas dog på at det ikke er noget der kan vikles ind i fuglenes fødder.
Rugetid: Zebrafinker lægger 4-7 hvide æg i et kuld og rugetiden er ca. 12-14 dage afhængig af, hvor konstant de ruger. Når æggene klækkes er ungerne nøgne og blinde og får først åbne øjne på 5-6 dagen. Ungerne forlader reden i en alder af ca. 3 uger og mades af forældre til de er selvstændige hvilket er efter 2-3 uger. Ofte har parret i mellemtiden lagt et nyt kuld æg som de ruger på samtidig. Efter max. 3 kuld skal fuglene have en pause på mindst 3-4 mdr. inden de sættes i avl igen
Klipning af negle: Hvis fuglenes negle for lange klippes de bedst med f.eks en 3-i-én negleklipper. Inden du klipper se godt efter blodåren i neglen så du ikke klipper så langt inde at neglen kommer til at bløde.
Erik Grodt, Viborg.