Generelt Mågefinker
Navnet: Mågefinkens systematiske navn er Lonchura striata domestica. Det latinske navn for Spidshalet bronzefinke er Lonchura striata, domestica som er tilføjet, betyder den er domesticeret, d.v.s. blevet tilvænnet meneskerne.( husdyragtig )
Herkomst: Mågefinken er en kulturfugl det vil sige en sammenblanding af flere arter/underarter, men stammer oprindelig fra Kina. Stamfaderen kunne være Lonchura s. acuticauda og eller Lonchura s. swinhoei, eller en sammenblanding. I Kina har man opdrættet den i ca. firehundrede år. I det 1700 århundrede kom de første eksemplarer til Japan, som så arbejdede videre med den.
Domesticeret: I Japan kom processen virkelig i gang og den første mutation, som er den Rødbrune, opstod allerede så tidligt som i ca. 1785. den Brogede i ca. 1800. Japanerne var dygtige opdrættere og fik efterfølgende både Hvide, Toppede og Friserede varianter. I midten af forrige århundrede kom de første Mågefinker til Europa, og her var det danske opdrættere, som startede en ny epoke i domesticeringen. Man fremavlede de første ensfarvede fugle. Tyskerne tog disse fugle til sig og forbedrede farven med hjælp fra forskellige Lonchura arter. I tresserne blev Mågefinken meget populær i Holland, her blev der brugt Hvid- og Sorthovedet nonner til at forbedre farven. Senest ( ca. 1990 )er der opstået en Grå mutation i Belgien, og en Ino mutation i Danmark.
Burforhold: Mågefinker yngler i både kasse bure og voliere. Vil man have kontrol over parringerne , og de unger der måtte komme, er et kasse bur, med et enkelt par fugle, det bedste. Kasse burets mindstemål til et yngle par er, længde 40-50 cm – dybde 30-40 cm – højde 40-50 cm. Volierens mål sættes i forhold til antal fugle.
Burindretning: Der bør være mindst 2 siddepinde i kasseburet, gerne af forskellig tykkelse, så ben muskulaturen kan blive brugt. Siddepindene anbringes 10-12 cm fra burets sider, en evt. 3. pind sættes i midten, nederst. Sidde pindende bør aldrig sættes så fuglene på den øverste pind kan klatte på den nederste. I bunden af buret lægges evt. aviser, ( letter rengøringen ) hvorpå der kommes tørt bøgeflis – sand – eller andet velegnet sugende strøelse.
Voliereindretning: En voliere kan bygges på mange måder og former, har man mulighed for at bygge op mod en bygning eller udhus er det at foretrække. Især når der kan bygges et inde rum, som yder god beskyttelse mod træk og kulde. Der bør altid mindst være 1/3 som er overdækket med evt. plastplader, resten kan være fri. Bygges volieren fritliggende, eller er en elle flere sider udsat for blæst og træk, kan plastplader også påsættes siderne. Beplantningen kan være forskellig, velegnede buske og træer er, enebær, gran- eller fyrretræer, og som er stedsegrønne, og giver fugle læ i dårlige perioder. ( Husk at beskær, så grenene ikke beskadiger tråden) Bundmaterialet må gerne være alm. jord og et område med fint grus. Forskellige frø sorter kan sås i bundlaget, som fuglene gerne vil pille i. Siddepinde og forskellige reder sættes øverst oppe under taget, så der er overnatningsmuligheder. Mågefinken vil gerne overnatte flere sammen, i en rede. Ellers er det fint at ophænge forskellige naturgrene uden blade, der på en naturlig måde giver siddemuligheder med forskellige pind tykkelser.
Bade- og drikkevand: Drikkevand gives bedst i pumpeglas eller vandautomat. Badevand gives i badekar på tråden eller i skål på bunden. For at undgå bakterier og smitte, skal vandet skiftes hver dag. Når badevand gives separat er det fordi, fugle ofte laver klatter i badevandet og hvis det benyttes som drikkevand, kan smitte overføres fra en syg fugl, til hele samlingen. Gives drikkevand i pumpeglas, minimeres denne smittefare, fuglene søger også automatisk det rene drikkevand. Pumpeglasset er ligeledes fremragende når der skal gives medicin eller vitaminer.
Foder: En god blanding af lige dele Tropefugleblanding og Undulatblanding med havre, gives som grundblanding. Opblødt frø af denne blanding gives gerne hele året, men er nødvendig i yngleperioden. Ægge foder som er købt færdig eller hjemmelavet, sammen med grit, vitaminer og mineraler må ikke mangle. Kolbehirse som er opblødt, eller som bare ophænges tørt, er et udmærket tilskud og samtidig en udmærket beskæftigelse. Mågefinker er tilbøjelige til at få coccidiose, derfor er det en god ide med et tilskud af Fonio-paddy. Fonio-paddy er en lille frø sort der stammer fra Afrika, og som har vist sig at have en utrolig god effekt mod coccidier.
Grønt: Næsten alt grønt tages gerne, fuglegræs, salat, mælkebøtte, halvmodne græsfrø og lignende. Rajnfan ( kaldet regnfang ) tages også og er fint mod forskellige former for indvoldsorm.
Vitaminer: Et bredspektret vitaminpræparat gives mindst en gang ugentligt, bedst på ægge foderet, eller hvis det er vandopløseligt, i drikkevandet. Holdes fuglene mest indendørs må man sikre sig, at der er rigeligt med D3 vitamin. Dette vitamin dannes i fjerdragten ved hjælp af solen stråler. Derfor vil tilsætningen i foderet, kompensere for det manglende sollys. Dog må man sikre sig, at der ikke gives for meget af de fedtopløselige vitaminer ( A-D-E-K ) der kan beskadige leveren.
Sammensætning: Mågefinker kan holdes i flok i voliere, og hvor parrene hurtigt finder sammen. Ønskes der et kontrolleret avlsarbejde, holdes de bedst, parvis i kasse bure, i avls perioden. Ungerne, samt de fugle som ikke yngler, trives fint i større bure eller voliere. Voksne hanner og hunner holdes bedst hver for sig.
Farvernes arvelighed
Følgende farver arver recessiv:
Rødbrun
Mokkabrun
Pastel
Sort grå
Recessiv Broget
Albino
Følgende farver arver dominant:
Toppet
Dominant Broget
Følgende farver arver køns bunden:
Ino
Hvid er oftest en blanding af recessiv og dominant broget, men kan også optræde som Recessiv Hvid og Dominant Hvid. Disse fugle vil altid være sortøjet.
Køns sortering: Der er ingen ydre kønsforskel på mågefinker. Der er dog 2 forskellige måder at køns sortere på. Kun hannerne synger. Den ene er at lade fuglene sidde enkeltvis et stykke tid, for derefter at sætte en mere ind i buret, er der en han imellem, vil han oftest begynde at synge, og gøre kur. Den der synger tages fra og mærkes. (ringmærkes) En ny indsættes og fremgangsmåder er den samme. En mere dreven avler kan høre på fuglene kalde tone, om der er en han eller hun, idet hunnerne har en dybere end hannernes mere høje tone.
Avls fugle: Fugle der skal bruges i avlen, skal altid være i god kondition. Der bør også være harmoni imellem ha og hun, hvorfor det er en fordel, at parret selv finder sammen ud af en flok. For at kunne iagttage dette, er det en fordel at ringmærke fuglene med forskellige farvede åbne plast ringe. Åbne plast ringe er ringe som er skåret op og kan påsættes voksne fugle. Størrelsen bør være 2,7 mm. Yngler fuglene i flok, er det en fordel med disse farve ringe, så man har styr på forældrene.
Ringmærkning: Ungerne ringmærkes ca. 6-8 dage gamle med en lukket års ring, som kan købes gennem specialklub eller LDF ringsalg. Der anvendes 3,0 mm ringe med årstal og nummer. Når ringene påsættes ungerne, tages ringene i munden så de opvarmes og der kommer spyt på. Spyttet virker som en slags glidemiddel. Redes indhold af unger rystes ud i hånden og lægges i en lille skål med et blødt underlag. En unge tages af gangen og med et par fingre strækkes benet bagud, hvorved fuglen automatisk strækker de tre tæer frem, som ringen føres ind over, skubbes videre op over leddet på benet, og hen over bagtåen, som igen trækkes let gennem ringen. Efter påsætningen lægges ungen tilbage i reden, og ringmærkningen af de øvrige unger kan forsættes med samme fremgangsmåde. Kontroller de næste dage om ringene sidder som de skal. Ringmærkes der for tidligt vil de ofte tabe ringene.
Register: Indavl bør undgås og det er derfor nødvendigt med lidt ”bogholderi”, så der er styr på hvilke der er forældre til ungerne. Ringmærkes der med lukkede nummererede års ringe, indføres nummeret i registret, sammen med forældrefuglenes ring nummer/farve. Vil man gøre det perfekt, noteres fuglenes forskellige fortrin og særheder, ligesom forskellige udstillingsresultater også kan tilføjes. Oplysningerne er til stor hjælp når nye avls par sammensættes.
Reder: Mågefinker benytter gerne en lille åben redekasse, kurvereder og undulatkasser. Rede valg afhænger ofte af hvordan fuglen selv har haft sin opvækst. Der tilrådes at give fuglene forskellige muligheder, især når man ikke kender, hvilke forhold de kommer fra. Rede materialet består oftest af kokostrevler, hø, og græs.
Ruge tid: Mågefinkerne lægger 4-7 hvide æg og ruge tiden er ca. 12-14 dage. Ungernes øjne er lukkede ved klækningen og åbnes på 5-6 dagen. Ungerne forlader reden ca. efter 3 uger, men bør ikke tages fra forældrene de første 3 uger efter ud flyvningen, da de stadig bliver madet af forældrene. En ny æglægning starter ofte før ungerne er selvstændige.
Klipning af negle: Som mange andre fugle, vil mågefinkerne ikke altid have mulighed for at slide deres negle og de vokser sig for lange. Dette kan til dels modvirkes ved, at badeskål og foderskål sættes på cementsten, så neglene slides naturligt. Bliver neglene for lange, klippes de bedst med en speciel neglesaks eller en 3-i-en neglesaks. Klip neglen, ca. 1-2 mm efter blodåren som tydelig ses igennem lyse negle, som en rød linie inden i neglen. Hos dem med mørke negle er det straks lidt mere vanskelig, da blodåren ikke kan ses. Beskadiger du blodåren, stopper blødningen som regel af sig selv, dog er det en god ide, at dyppe såret i lidt sprit.
Chresten Christensen, Nordborg