Artikler

Her vil du finde emner som har med vores fugle at gøre

Genetik og arvelighed

Hvad der ligger til grund for det, som vi opdrætter af pragtfinker, til tider har problemer med, og hvem der står bag, det vil jeg forsøge at kaste lys over med denne artikel. Uheldigvis er der mange fugleholdere og opdrættere der ”lukker af” så snart genetik/arvelighed bliver nævnt. Genetik er studiet af generne, og deres effekt på den organisme, de tilhører. Længe før opdagelsen af DNA, har mennesker, der avlede med husdyr, vidst at der var en sammenhæng mellem egenskaberne hos forældre og deres afkom. Deres viden blev benyttet, uden af årsagen har været kendt. I 1866 blev der fundet nogle lovmæssigheder for arvelige egenskabers arvegang. De lovmæssigheder blev grundlagt af den østrigske arvelighedsforsker Johan Gregor Mendel (1822-1884) der også var Augustinermunk. Mendel grundlage den moderne genetik ved krydsningsforsøg, hvori han isolerede hver krydsnings afkom og holdt rede på talforholdene; opdagede Mendelske love. Arbejdet blev imidlertid ikke taget alvorligt og først 35 år efter hans død, da andre forskere opdagede tilsvarende resultater blev han anerkendt. Mendels arbejde blev udført på ærteplanter (Mirabellis japala), han krydsede røde med hvide og fandt at alt afkommet blev lyserødt. Når han krydsede de lyserøde indbyrdes fik han; 25% røde, 50% lyserøde og 25% hvide eller et forhold 1:2:1 Mendel fandt på denne måde ud af, at hvert individ modtager sin arv ligeligt fra hver forældre. Dette skyldes, at ved den kønnede formering sker en sammensmeltning af kønsceller, der hver indeholder et halvt sæt kromosomer, ved denne sammensmeltning dannes en celle som er starten på det nye individ. I hver eneste celle er der en kerne, den indeholder et sæt kromosomer, de optræder alle i sammenhørende par. Kromosomerne indeholder alle de informationer der skal til for at bygge et individ op. I reduktionsdelingen, eller meiosen, hvor kønscellerne dannes, sker der en halvering af kromosomerne således at hvert kromosompar splittes ad, hvorefter kønscellerne indeholder et halvt antal kromosomer. Den røde og den hvide farve kom i eksemplet fra hver sin kønscelle, og gav en lyserød blomst.Nu er det jo ikke sådan, at det altid blot sker en sammenblanding af egenskaber, som f.eks. farven, så man får en mellemting. Mendel arbejde med ærteblomster, når han her krydsede en rød med en hvid fik han kun røde blomster?? Ja, løsningen fik han da han krydsede disse røde (f1) med hinanden, der kom både røde og hvide, ca. 75% røde og 25% hvide. Med andre ord havde de røde båret rundt på hvidt, men skjult. Der er altså nogle anlæg der dominere over andre, her den røde. Mendel prøvede at selvbestøve disse andengenerations- (F2) røde og hvide. De hvide fik kun hvidt afkom men nogle af de røde fik både hvidt og rødt afkom og ca. en tredjedel af de røde fik kun rødt afkom. Analyserer du ovenstående vil du se, at hos ærteblomster giver: Rød X hvid: 100% Rød/hvid, (rød med skjult arv for hvid, skjult arv skrives efter en skråstreg) Den skjulte arv kaldes også split og kendetegner sig ved at blomsten i sine gener, bære en farve som ikke er synligt tilstede (genotype) Rød/hvid X Rød/hvid giver: 25% Rød, 50% Rød/hvid og 25% hvid eller som Mendels lov siger: i forholdet 1:2:1 Hovedparten af de mutationer der til dato er opstået hos pragtfinkerne, er kendt som reccesive. (vigende) Eller sagt på en anden måde, hvis en af disse reccesive mutationer blev parret med en Normal (vild-farve) ville alle de unger der kommer blive Normalfarvet men de ville bære genet for den reccesive farve. Hvis for eksempel en broget Sivastrild parres sammen med en ren Normal Sivastrild vil ungerne blive Normale af udseende men med skjult arvelighed for brogethed eller det samme som split for broget. For at opnå broget Sivastilder ud fra disse splitfugle skal man parre dem med enten en fugle der viser synlig brogethed også kaldet fænotype eller en fugl som er split for broget. (det vil sige: visuelt ser normal ud men arver for broget). En videre sammenparring vil ikke være tilrådelig, da kun en meget lille procentdel af fugle vil være broget. Og fuglene vil enten være visuelt Normale split broget eller rene Normale. Det vil i dette tilfælde være umuligt at konstaterer hvilke fugle der er split og hvilke der er rene Normale. Parring af fugle der er split x split, er normalt kun en anvendt mulighed når, en opdrætter kun er i besiddelse af splitfugle og ude af stand til at opnå nogle synlige mutationer. Der er dog en undtagelse i forbindelse med Ringastrilden. Den Hvidgumpet Ringastrild og den Sortgumpet kan sammenparres og de splitfugle der kommer vil vise en sort- og hvid overgumpe. For de fleste er det velkendt at, den Rødhovedet Gouldsamadine er dominant over henholdsvis den Sorthovedet (0,1) og den Orangehovedet (tidligere kaldet Gulhovedet) (både 0,1 og 1,0) Gouldsamadine. Dominant er det modsatte af reccesiv. For eksempel hvis en Lillabrystet Gouldsamadine parres med en hvidbrystet vil der blive produceret en procentdel af Lillabrystet Gouldsamadine. Et andet udtryk når man skal beskrive mutationer er arveligheden kønsbundet. Den korrekte term er reccesiv kønsbundet og det referer til forhold hvor fuglens køn har indflydelse på mutations farve. For eksempel er den Sorthovedet Gouldsamadine kønsbundet, således at hvis en Sorthovedet han bliver parret med en rødhovedet hun, bliver resultatet alle hanner er synlig rødhovedet split for sorthovedet og alle hunner er rene sorthovedet. Det er umuligt for en Sorthovedet Gouldsamadine at være split for rødhovedet. Dette gælder begge køn. Et andet eksempel hvis to reccesive mutationer parres sammen, en broget Sivastild og en Gul Sivastrild. Der vil unger være Normale af udseende men være split for Gul og Broget. Der findes nu så mange mutationer i dag, at det er svært at holde sig ajour. Farve-arveligheden i bestemte mutationer såsom Sorthovedet- og Orangehovedet Gouldsamadine, samt den Hvidbrystet i samtlige hovedfarver er veldokumenteret. Men at der inden for andre mere sjældne mutationer mangler nogle optegnelser. For dem som har mod og lyst til at lære mere om arvelighed og genetik, kan en god bog omkring emnet være at anbefale. Den behøver nødvendigvis ikke at handle om genetik vedr. Pragtfinker, men en general behandling af problemstillingen, så læseren kan tilegne sig emnet lettere.

Af Bent Møller.

Fuglegrit

Fuglegrit: Under opvæksten har alle fugle brug for et bredt udvalg af foderstoffer, vitaminer mm, for at danne diverse organer, væv hud fjer osv. Men derudover, skal der også bruges byggestoffer til at udvikle en god kropsbygning, hvor over muskler, organer samt andre dele kan forme kroppen. Til opbygning af en god knoglebygning, er det nødvendig med flere forskellige byggestoffer. De vigtigste er kalk, fosfor og magnesium, samt sporeelementerne mangan, kobber og vitamin D3. Specielt kombinationen kalk – fosfor og vitamin D3 er af største vigtighed før og under yngleperioden, en mangel vil medføre det vi normalt omtaler som et kalk – fosfor stofskifte problem. At den omtalte kombination er så vigtig, skyldes at kun ved den rigtige sammensætning kan skelettet udvikle sig optimalt. Hvis et af de 3 elementer mangler eller er for mangelfuld tilstede, vil der fremkomme en ufuldstændig skeletform. Fuglene optager calcium sammen med foderet (frø, opmadningsfoder, grønt) og via væggene på de tynde tarme vil en del finde over i blodbanerne. Fuglenes behov for calsium er ikke konstant gennem hele året, behovet er størst i den periode hvor ungerne vokser og danner skelettet. Men hele året har clscium en meget vigtig opgave, således er calsium for eksempel vigtig for normal funktion af nervesystemet. Det er uundværligt ved blodets koargulationsproces, samt vigtig for normal en normal funktion af hjerte og krops muskler. I fuglenes hvileperiode kan hunnerne opmagasinere en calsiumreserve i knoglerne, den har derfor nogle reserver at trække på, når den i ynglesæsonen bruger store mængder calsium til at danne æg. I yngleperioden vil fuglene optage ekstra meget calsium for at kunne danne en god æggeskal. Det daglige behov for calsium kan ikke alene dækkes med frø og blødfoder. I frøblandinger er der normalt mellem 0,2-0,3 % calcium og mellem 0,55-0,65 % fosfor, frøblandinger for tropefugle og parakitter indeholder endnu mindre. Derfor er det livs nødvendigt for fuglene, at die har mulighed for på anden vis, at optage den manglende calcium. Det kan man en kelt og effektivt afhjælpe ved at give dem fuglemineraler eller ”Grit” Derudover kan man ved fodring med en rigtig sammensat opmadningsfoder, hjælpe fuglene med at opretholde calcium balancen. Fabriks opmadningsfoder indeholder den rette dosering af calcium og fosfor, det er afstemt efter den daglige mænbgde calcium fuglene har behov for, derfor kan det virke ubegribelig, at der stadig er mange fugleholdere, der ikke hver dag året igennem bruger opmadningsfoder- æggefoder så fuglene opretholder deres calcium balance. Nu da vi har set på behovet for calcium, vil vi gå videre med fosfor der også udtrækkes fra frøblandingen, æggefoderet. Ved en kombination af kalk og fosfor, skal der også være D3 vitamin til stede, før der kan foregå et optimalt kalk-fosfor stofskifte. D3 vitaminet er meget vigtig for fuglen, fordi det blandt andet også er nødvendig for optagelsen af calcium i blodbanerne, samt sørge for, at der konstant holdes en kontrolleret mængde calciun-fosfor i blodet. D3 vitaminet er også ansvarlig for en mineralisering (afsætning) af calcium-fosfor i knoglerne, en transport af calcium til æggelederen. Behovet for D3 vitamin forløber paralelt med behovet for calcium. Således vil der fremkomme et større behov for D3 vitamin i yngleperioden, således at kalk/fosfor stofskiftet kan forløbe så optimalt som mulig. Hvorledes optager fuglen D3 vitamin. Frit flyvende fugle kan under indflydelse fra sollyset ultraviolette stråler, danne såkaldte provitaminer der efterfølgende kan omdannaes til D3 vitamin. De fugle skal have den nødvendige mængde vitaminer på anden måde, hvilket vil sige gennem foderet. I vinterperioden gør det samme sig gældende for de udendørs fugle, da der jo er mindre ultraviolet lys tilstede. I fabriksfremstillet æggefoder, vil der altid være en rigelig mængde af D3 vitamin. Hvis vi fodrer vores fugle med et af de anerkendte fabrikater, hvor vitaminindholdet er oplyst på pakningen, og med producentens garanti for vitaminindholdet, vil vi med en daglig fodring, være sikker på at fuglene ikke får mangel på D3 vitamin. mærksom på, hvilke foderstoffer man sammenblander, for ellers vil der være stor risiko for en under-eller overdosering af vitaminer. Såvel en mangel som en overdosering med D3 vitaminer, vil efterfølgende medføre skade på både unger og gamle fugle. Grit: Behovet for calcium kan dækkes af en god frøblanding, sammen med et godt æggefoder, hvori den tilstrækkelige mængde calcium er til stede. Men det dækker kun det forudsigelige basisbehov, men da behovet for calcium er variabel, er det meget vigtig at vi giver alle frøædende fugle grit, så har de mulighed for at få dækket behovet efter eget skøn, og vi undgår en overdosering. Grit er et ret enkelt produkt, der består af brændte og malede østersskaller. Grit forekommer i forskellige blandinger, der er afstemt efter de forskellige fuglegrupper, så som blandinger til tropefugle, små parakitter, eller til duer og høns. Ud over knuste østersskaller, er der i grit blanding normalt også tilsat andre biprodukter så som følgende: Kalksten: Det er ikke entydig hvad gavn de gør. Rødsten: Det er malede-knuste mursten. Blomsterpotter eller tagsten. Såfremt der mangler rødsten i blandingen, vil mange vigtige stoffer ikke blive optaget i tarmsystemet, men vil forlade fuglen ubrugt. Huskul(trækul): Den eneste funktion trækul har på fuglen, er såfremt den får tarmproblemer (diare). Trækul vil hjælpe tarmsystemet til at falde til ro, men derudover skal fugleholdere træffe de nødvendige forholdsregler for at bekæmpe tarmproblemer. Kalkagtig tang: Indeholder diverse nyttige mineraler, der giver et godt tilskud til de normale foderstoffer. Kråsesten: De er uundværlige for en god omsætning af føden. Grit bliver opløst i fuglens mave , og giver derfor intet bidrag til fødeomsætningen, hvilket vil sige at grit ikke har nogen malende funktion, det er derfor det er nødvendig med kråsesten. Nu er det selvfølgelig vigtig at der ikke forekommer overdosering, og at fuglen tvinges til at optage for meget calcium. Denne tvangsfodring kan opstå, såfremt man til fabriksfremstillet æggefoder, tilføjer ekstra kalkholdige produkter. Man skal derfor give grit året rundt i ren form, så kan fuglene selv bestemme hvor meget de vil æde. Fuglemineraler: Da behovet for calcium, fosfor og D3 vitamin er stort i yngleperiode, kan man for at afhjælpe det større behov, tilsætte de såkaldte fuglemineraler til foderet. Fuglemineraler har et meget stort indhold af calcium, fosfor og natrium. Fuglemineraler skal gives særskilt, så fuglene selv kan styre forbruget.

Surt vand til fuglene

Når vi holder frøædende fugle i fangenskab er der mange ting som er svært at gøre som i naturen. En af de vigtige ting er at fuglenes fordøjelse holdes sur nok, meget mere sur end ved os, altså en stærkere mavesyre som gør de kan fordøje hurtigt. Der sker nemt det når vi giver fuglene vand fra vandhanen at fuglenes kro og mave stille og roligt bliver mindre sur end den skal være. Det giver grobund for flere uønskede og ofte dødelige sygdomme, hvor svampeangreb er meget ofte forekommende. Det er her vi faktisk kan gøre noget så vi efterligner forholdene i naturen, vi vil give vores drikkevand til fuglene samme ph værdi som i naturen. I naturen er regnvands ph værdi normalt 6,4 og til eksempel er vandværksvandet her på 7,6, det giver en stor forskel og vil sige at regnvand er mere surt, og med til at holde fuglens fordøjelse sur. Her er det æblecider eddike kan gøre forskellen, det er vigtigt at vandet ikke kommer under en ph værdi på under de 6,4 da det kan skade fuglene hvis vandet bliver for surt, derfor skal der bruges et ph meter, det kan købes billigt på EBAY m.m. æblecider eddike findes i flere styrker, og derfor er det væsentligt at vide om man bruger 5 eller 10% i styrke. Her ved mig får fuglene surt vand i 2 dage og så normalt vand i 2 dage, og kun af den grund at jeg opdrætter og sælger rigtig mange fugle året igennem, og får de kun surt vand vil jeg ikke kunne sælge fuglene til nogen der ikke bruger surt vand, da de hurtigt vil blive syge hvis de har fået det konstant. Man har du fugle og ikke skal sælge af dem kan du med fordel bruge surt vand hver dag. Samtidig er der andre fordele ved æblecider eddike, da der er mange gode indholdsstoffer i, blandt andet har det en vis svampedræbende effekt.

Af Troels Gundlach

Blodmider

Hvad er blodmider?

Blodmider er en betegnelse for flere underarter af blodsugende mider, tilhørende en familie kaldet Dermanyssus sp. Den røde blodmide er den mest almindelige.

Symptomer på blodmider: Kløe. Fuglene piller sig meget og er urolige. Hvis der er tale om et kraftig angreb af blod mider, der suger blod på fuglene, kan det i værste fald resultere i at fuglene få blodmangel, det giver sig til udtryk ved at fuglene sidder og hænger bliver svage og evt. dør af følgesygdomme. Er der unger i reden, smides de ofte ud på grund af, at miderne har tappet dem for blod, hvilket ses ved at de er helt hvide på grund af blodmangel. Døde unger i reden er mange gange det første tegn, på at der kan være et blodmide angreb i gang, løft forsigtig redematerialet og se i bunden af reden. Hvordan stiller man diagnosen på blodmider? Mider kan ofte ses med det blotte øjehvis man efterfølgende trykker på den, og der bliver en rød plamage er der ingen tvivl. Hvis miderne ikke kan påvises direkte,,kan man om natten lægge et hvidt klæde i bunden af buret, under den pind fuglen sover på, nogle af miderne vil i løbet af natten falde ned på klædet, og kan næste morgen ses som røde, bevægelige sandkorn.

Hvor gemmer miderne sig? Miderne er mest aktive om natten, hvor de kan optræde i store mængder. De0 gemmer sig, når der tændes lys, derfor skal man lede efter dem i reder, sprækker, huller og mellem burene. Finder man først en plamage fra en 10 øres størrelse og op til flere cm. i diameter er man ikke i tvivl om at man har fået blodmider, kendetegnet er nogle store røde mider samt en masse små kravlende prikker omgiver af en kommalignende sort plamage (midernes affaldsstoffer)

Hvordan bekæmper man miderne?Først og fremmest gælder det om at fjerne alle dem, man kan få øje på, det gøres bedst ved at rengøre og decinficere sine bure, Fuglene flyttes til et rent bur og pudres med f.eks. et permethrinholdigt pudder, eller behandles medicinsk hos dyrlægen. Der næst rengøres burene med varmt vand tilsat et sodaprodukt efterfulgt af desinfektion. Da jeg startede med at holde fugle for mere end 15 år siden fandtes der i handlen et produkt der hed vapona strips, ophængte i fuglekælderen afgav de så en gasart der kvalte alt småkryb, et produkt der hed Adarp var også virkningsfuld ved bekæmpelse af blodmider med mere, men begge er i dag på den forbudte liste over produkter der kan købes i Danmark . Dog har jeg på netter fundet en type Vapona strips jeg afprøver for tiden. Det sidst produkt jeg er blevet opmærksom på som bekæmpelse er Frontline -Vet, det samme produkt der bruges til bekæmpelse af utøj på hunde.

Forebyggelse: Et godt husråd skulle være at give fuglene hvidløgsdråber i drikkevandet, for det første kan miderne ikke lide dette, og for det andet er det med til at give fuglene en glansfuld fjerdragt.

Hvordan er fremtiden for fugle der har haft blodmider? Ved korrekt behandling erfor helbredelse god, når det gælder mindre fuglehold. Angreb af blodmider i store voliereanlæg er derimod svære at komme til livs, og her gælder det ofte om at holde angrebet nede på et acceptabel niveau.

Hvorfor får man blodmider? Den største fare for at få blodmider, er nok hvis man har udendørs voliere uden beskyttelse for naturens vilde fugle, Det typiske udbrud ses, hvor mange fugle holdes sammen. Dernæst skal man være på vagt og holde nyindkøbte fugle i karantæne, og evt. give dem en forebyggende behandling.

Af Bent Møller

Godt og Gratis!

Det er der normalt ikke ret meget der er, men for en gangs skyld er det ikke fup og fiduser. Nej, den er god nok…….det kræver blot lidt af dig selv. Sommeren igennem er der masser af sundt halvmodent græsfrø af alle mulige forskellige arter. Mange fugle sætter stor pris på dette udvalg og venter blot på , at få det serveret. Når frøene er spist og der kun hænger tørre strå tilbage, kan fuglene stadig udnytte dem til redebygning. Læg mærke til hvor megen adspredelse det giver fuglene og hvor god megen god motion du selv får når du skal ud og hente foderemnet hjem. Det er ikke nogen god ide`, at plukke i nærheden af befærdede veje, da der er bilos og anden blyforurening på græs/frøstande der. Nej, søg ud i det åbne land eller i skovlysninger, her er den friske vare. God tur.