Pasningsvejledning for zebrafinker
Fugleart Zebrafinker Phoephila guttata castanotis
2. Fuldvoksen størrelse Længde 11 cm
3. Forventet levealder Zebrafinken vil normalt opnå en alder af 4 – 6 år
4. Anbefalet størrelse og indretning af anlæg eller bur.
Et bur skal være af en sådan størrelse at zebrafinken kan flyve i buret. Til et par, anbefales et bur på mindst 100 cm. Lang, 50 cm. bredt og 40 cm, højt. Og helst et bur der er lukket på alle sider på nær fronten, ”et kassebur” for ikke at stresse fuglene. Buret indrettes med siddepinde i begge ender, helst af naturtræ. Buret må ikke anbringes på gulvet, men stilles på et bord eller i en reol, således at det ikke udsættes for træk eller direkte sollys. Vand og foderskåle anbringes således at fuglene ikke klatter i dem fra deres sidde- pinde. Bedst er det at der i bunden af buret er en udtræksskuffe, hvori bundlaget, ”der kan bestå af avispapir eller sand ”, nemt kan udskiftes. Zebrafinker bør holdes både parvis, eller i flok .
5. Særlige pasningsbehov, herunder særlige krav til temperaturforhold.
Drikkevand gives i pumpeglas eller vandautomat. ebrafinker bader gerne, og skal derfor have rent badevand hver dag. Zebrafinker kan overvintres ved ca. 8 – 10 grader celcius, men er først rigtig aktive ved en temperatur omkring 20 grader celcius
6. Stimulering og behov for motion.
Som beskæftigelse, bør man jævnlig give sine zebrafinker friske hirsekolber eller grene med knopper af buske, især pil, hassel, æble og pære er velegnet. Brug aldrig sprøjtede grene da de kan være giftige. Zebrafinker der holdes i bur bør ikke tages ud af buret for daglige flyveture, da de derved stresses unødig ved indfangning. I stedet bør man i sommerhalvåret give dem en friluftsvoliere med inderrum. For derved at træne deres muskulatur og kondition, til de skal ind igen i vinterhalvåret.
7. Fodring.
Som basisfoder anvendes en færdig tropeblanding bestående af små frø, dette kan også gives i opblødt stand hele året, det er især vigtig i yngleperioden. Zebrafinker er tilbøjelige til at få coccodiose, som kan forårsage en mere eller mindre kraftig tarm betændelse. Det er derfor en god ide med et tilskud af Fonio-paddy, som er en lille frøsort der stammer fra Afrika, og som har vist sig at have en utrolig god effekt mod coccoidier. Er der kun behov for at købe frø i mindre portioner, undlad da at købe det der er færdigpakket i plastposer, da der i disse poser let opstår mider og skimmel hvilket er sundhedsfarlig, for fugle i almindelighed. Grønt: Næsten alt grønt, så som fuglegræs, salat, mælkebøtter, halvmodent græsfrø og lign. Tages gerne -Rejnfang også kaldet Regnfang- tages også og er tillige et godt middel mod forskellige former for indvoldsorm. Husk at grønt fra naturen kan være forurenet, pas på at der ikke er sprøjtet med gift. Zebrafinker skal have adgang til kalk og mineraler, i form af knuste østersskaller også kaldet grit.
8. Sociale behov.
Zebrafinken er en social fugl der bedst egner sig til at hold parvis eller i mindre flokke, og har derfor stort behov for, at være sammen med artsfæller.
9. Formering, yngelpleje og eventuel neutralisation.
Hos zebrafinken er der tydelig kønsforskel. En af de sikreste til at kende forske er hannes zebrategninger under næbet, disse zebrategninger har hunnen ikke. Zebrafinken foretrækker en lukket redekasse på 8 x 10 cm. i bundmål eller en lukket kurverede. Zebrafinken lægger mellem 4 og 6 æg, der læges et æg hver dag, mellem kl. 6 og 8 morgenen og hunnen begynder at ruge efter at det 3. æg er lagt, der ruges i ca. 12-14 dage, og ungerne forlader reden efter ca. 3 uger og er endnu afhængig af forældrene efter ca. 14 dage. Medens hunnen ruger, bør man ikke fodre for kraftig. Når ungerne er klækket fodres der i starten normalt, men nu igen med spiret frø og opmadningsfoder.
10. Typiske tegn på sygdom og nedsat trivsel.
Fugle er gode til at skjule deres sygdom. Derfor skal man være opmærksom på de mindste tegn på at fugle ikke trives, således at behandling kan sættes ind i tide. Den raske fugl er livlig og bevæger sig hyppig i løbet af dagen ved at flyve og klatre. Fjerdragten er stram, ren og glat. Næb og føder rene og tørre og øjnene klare og agtpågivende. Den syge fugle kan vise sine symptomer på mange måder. De mest almindelige tegn På sygdom er følgende: - Nedsat ædelyst, fuglen sidder ved foderet uden at æde. - Fuglen puster sig op, ser træt ud og sætter hovedet under vingen, også om dagen - Øjnene holdes halvt lukkede, tungt stødende åndedræt og ofte hvilende på begge ben. - tynd ildelugtende afføring. Når sygdomstegnene tydeligt kan ses på fuglen haster det med at få den under kyndig behandling, da den på det tidspunkt allerede er meget syg.
11. Øvrige informationer.
Udseende. Zebrafinker deles op i tre variantgrupper: Renhvide, brogede og ensfarvede, inden for Hvilken der findes yderlige variable farver. 1,0 grå zebrafinke Udbredelse: Zebrafinken er udbredt i det meste af Australien med undtagelse af kystområderne mod syd. Den træffes i alle landskabstyper og opsøger gerne dyrkede områder. De zebrafinker der i dag findes under beskyttede forhold afviger en del fra den vildt levende zebrafinke, her tænkes mest på størrelsen Zebrafinken er så afgjort den mest almindelige pragtfinke i fangenskab. Den blev første gang indført allerede i 1800-tallet udbredt, at der i dag findes specialforeninger der kun arbejder med denne dejlige fugl. Lovgivning og dokumentation Zebrafinken er ikke omfattet af særlige fredningsbestemmelsen i Danmark Slutblok Denne pasningsvejledning er for hold af fugle som familie-eller hobbydyr. Disse fugle kan eventuelt holdes forsvarlig på anden måde end beskrevet i denne pasningsvejled- ning. Denne pasningsvejledning er lavet af Bent M. Sørensen for Landsorganisationen Danske Fugleforeninger (ldf-net.dk) med støtte fra Dyreveldfærdspuljen og godkendt af Rådet vedrørende hold af særlige dyr. Version nr. 1. 2012